Ethvert
musikinstrument påvirkes af det
rumklima, det opbevares eller anvendes
i. Dette gælder også orgler, og man bør
derfor give orglet så gode klimatiske
forhold som overhovedet muligt.
Temperatur og luftfugtighed er de to
væsentligste faktorer, som påvirker
instrumentet. Der bør derfor ved et
hvert orgel være et termometer og et
hygrometer af god kvalitet, og især
sidstnævnte bør aflæses jævnligt,
hvilket vil sige: Ikke kun på søndage,
hvor rumklimaet ofte er anderledes end
på hverdage.
Temperatur
Hvad temperaturen angår, behøver kirken
ikke at være opvarmet, når orglet ikke
anvendes. Minimumstemperaturen bør dog
ligge lidt over frysepunktet, idet der
ved lavere temperaturer kan opstå
tinpest: En sjælden tilstand, hvor
pibernes metal krystalliserer og
smuldrer.
Når kirkerummet varmes op til en
kirkelig handling, absorberer orglets
piber varmen fra luften, men det tager
nogen tid. Det vil i øvrigt altid være
således, at store piber er længere om at
blive varmet op, hvorimod de helt små
piber hurtigt følger med. Anvendes
orglet på et tidspunkt, hvor
temperaturen stiger, eller hvor ikke
alle piber har absorberet varmen, vil
det klinge falskt. Orglet tager ingen
som helst skade af det, men det kan være
så slemt, at det næsten ikke er til at
holde ud at høre på. Når temperaturen
stabiliserer sig, eller når alle piber
er varmet op til samme temperatur,
stemmer orglet igen. En god regel er
derfor at varme kirken op til den
ønskede stabile temperatur, således at
rummet har denne temperatur i mindst 4-5
timer, før orglet skal anvendes.
Det vil dog være således, at hvis et
orgel er stemt ved f.eks. 20° Celsius,
ja så stemmer det kun helt perfekt ved
20°, men det kan sagtens anvendes ved
andre temperaturer, når blot ovenstående
tages i betragtning. Dette gælder
imidlertid kun for orglets
labialstemmer. Har orglet rørstemmer,
også kaldet tungestemmer, stemmer disse
kun, når rummet og orglet har nøjagtig
den temperatur, som var til stede, da de
sidst blev stemt. Rørstemmerne stemmer
organisten imidlertid selv, så det er
ikke noget stort problem.
Er kirken opvarmet af et ældre
varmeanlæg med varmluftsindblæsning, kan
de varme luftstrømme periodisk påvirke
orglets stemning. Træk fra åbne døre
eller vinduer kan have samme negative
indflydelse.
Som nævnt behøver man ikke af hensyn til
orglet at opvarme kirken til daglig.
Noget andet er at det er ubehageligt,
for ikke at sige umuligt, for organisten
at øve i et koldt kirkerum. Man kan tage
varmt tøj på, men kolde fingre kan man
næsten ikke bevæge og ingen kan jo
spille med handsker på. Nogle organister
klarer sig med en lille elektrisk
varmluftsblæser, men den varme luftstrøm
påvirker i høj grad orglets stemning. Vi
kan anbefale følgende løsninger som kan
anvendes enkeltvis eller kombineret:
- En elektrisk varmeplade som
monteres under pedalklaviaturet.
- En nodelampe med indbygget,
justerbar strålevarme.
- En elektrisk (flytbar)
varmeplade, som kan opstilles bag
organistens ryg.
- En elektrisk radiator som
monteres under organstens bænk.
Vi forhandler
alle ovenstående komponenter og
rådgiver gerne om hvad der vil være
optimalt i de enkelte tilfælde.
Luftfugtighed
Den såkaldte relative luftfugtighed
måles med et hygrometer. Luftfugtigheden
bør ligge mellem 50 % og 70 %, men
kortere perioder med større udsving kan
normalt tolereres.
Er luften gennemgående for tør, sker der
en udtørring af instrumentets træværk og
i øvrigt også af kirkens øvrige
inventar. De fleste mekanikdele i
instrumentet er af træ, og det samme
gælder vindlader, bælge mv. Derfor kan
udtørring medføre mekaniske skavanker og
i svære tilfælde endda sprængninger,
således at luftvejene bliver utætte. Har
orgelhuset massive fyldingsdøre, kan
disse svinde, således at de ikke længere
passer i rammerne. Dette kan tydeligt
ses, idet den del af fyldingerne, som
før var skjult af rammerne, har en
lysere farve. Voldsomme udtørringsskader
opstår oftest ved, at et varmeanlæg
løber løbsk, eller hvis der har været
varmet kraftigt op i dagevis. Er
problemet generelt, kan et
befugtningsanlæg overvejes, men det er
ikke en sund måde at regulere
luftfugtigheden på, og det må derfor
betragtes som en nødløsning.
Er luften gennemgående for fugtig,
udvider orglets træværk sig. Mekanikdele
kan derved klemme og sætte sig fast, og
i det hele taget kan for høj
luftfugtighed være årsag til en lang
række problemer. Hertil kommer, at
borebiller normalt kun findes, hvor der
er tilstrækkelig fugtigt. Risikoen for
svamp i træværket er også til stede,
hvis træet er for fugtigt.
(Se afsnit vedrørende skadedyr og
svampe).
Der findes kirker, hvor ydre
omstændigheder er skyld i fugtproblemet,
og hvor det derfor er meget vanskeligt
at løse. I sådanne tilfælde må kirkens
arkitekt eller anden sagkyndig tages med
på råd. Oftest er problemet dog kun, at
den fugtige luft ikke kan komme ud af
kirken. Det er derfor vigtigt at lufte
godt ud, ikke mindst umiddelbart efter
kirkelige handlinger, hvor der har været
mange mennesker i kirken. En god regel
er at lufte ud umiddelbart efter
kirkelige handlinger, inden fugten
sættes sig, og indtil temperaturen kun
er 5° højere indvendig end udenfor. Er
luften udenfor for varm, bør der ikke
luftes ud i længere tid, da den varme
luft vil drive ind i kirken, hvor den
kondenserer og bliver til fugt. Det
allerbedste er at lufte ud om natten,
her vil et par små åbne trækruder være
tilstrækkeligt. En svag opvarmning af
kirkerummet kan medvirke til at drive
den fugtige luft ud, men altså kun hvis
der samtidigt er åbne døre eller
vinduer. Det er i øvrigt ikke
svært at mærke, om en kirke er fugtig.
Virker den klam, og lugter den muggent,
har orglet det næppe godt.
Et par små varmelegemer i bunden af
orglet kan ofte hjælpe med at holde
instrumentet nogenlunde tørt. Den svage
varme sætter luften i bevægelse og er
med til at drive fugten ud. Det er altså
ikke store varmegrader, som skal til.
Sådanne varmelegemer bør kun monteres
efter samråd med orgelbyggeren og
naturligvis på et sted i orglet, hvor de
ikke forstyrrer mekanik og andre dele.
Den elektriske tilslutning må kun
foretages af en elinstallatør. I øvrigt
skal varmelegemerne tilsluttes således,
at de også varmer, når orglet er
slukket.
Der findes også elektriske affugtere,
men disse trækker blot fugtigheden ud af
kirkens mure og er derfor næppe nogen
god løsning.
Som nævnt aflæses luftfugtigheden på et
hygrometer. Det fås både som
elektroniske målere og de mere
traditionelle instrumenter med en viser
og en rund skala. Sidstnævnte skal
justeres mindst en gang om året, hvilket
gøres ved at pakke hygrometeret ind i en
opvredet klud i ca. 30 minutter,
hvorefter det skal vise 95 %. Viser det
forkert, kan det justeres med en lille
skruetrækker, indtil viseren står på 95
%. Der er normalt et lille hul i
hygrometerets side, hvori den lille
justeringsskrue sidder.
For yderligere information og rådgivning
kontakt os venligst.
Mus, skadedyr og svampe |
Nye Orgler
|
|
Top
|
|
Restaurering
|
|
|
